TIL STEDEt, OPVARMNINGSUDSTILLING

TIL STEDEt åbnede i slutningen af 2016 med en OPVARMNINGUDSTILLING, der præsenterede 2017’s udstillere med hver 1-2 allerede eksisterende og repræsentative værker. Jeg havde lavet et udstillingsdesign, som holdt sammen på de mange forskellige værker, så udstillingen fremstod som et hele.

Udstillingsdesignet var også en leg med de Utzonske systemer og i sig selv en rumlig installation i gallerigangen, der interagerede med og kommenterede arkitekturen. For eksempel var gallerigangens tre store betonbjælker ”genskabt” i gråmalet mdf som udstillingsvægge, og midt i gangen var fugerne i gulvbelægningen markeret med lameller af ubehandlet mdf a la espalier, som en hilsen til den lille indre gård på den anden side af væggen. Og som en markering af gallerigangens særlige rumlighed på netop dette sted, i gangens midte, hvor betonbjælkerne er særligt smalle, og der derfor opstår en vertikal fornemmelse i den ellers så horisontale gang.

TIL STEDEt/"Ultimate soil and other props" af Kristine Tillge Lund

Keramiker Kristine Tillge Lund var TIL STEDEt’s første udstiller. "Ultimate soil and other props" diskuterede på subtil vis forholdet mellem det håndlavede og det maskinlavede – det var Utzon også optaget af. Udstillingen bestod af seks godt en kvadratmeter store blå fliser, der lænede sig op ad væggen, en række fodboldstore kugler af råt ler (restprodukter fra en højteknologisk teglværksfabrik) spredt ud på gulvet samt en vase. Fliserne var brændt lodretstående og havde derfor slået sig. De var autolakerede og spejlede rummet, som pga. krumningerne blev forvredet til uigenkendelighed: Alle rummets stramme linjer blev organisk bølgede. Der var noget tilfældigt og midlertidigt over hele opstillingen, som legede med den Utzonske gentagelse – blot med sin egen rytme.
http://kristinetillgelund.com/

TIL STEDEt/"Keramiske Strukturer" af MBADV

Møbeldesigner Maria Bruun og arkitekt Anne Dorthe Vester har siden 2012 arbejdet sammen som MBADV og lavet projekter i spændingsfeltet mellem kunst, arkitektur og design. Deres Bagsværdprojekt "Keramiske Strukturer" var ingen undtagelse. Inspireret af Utzons modultankegang havde de designet en keramisk byggeklods, som kunne stables til søjler af forskellig højde og en samlende træbjælke med en smukt bølget overflade. Gentagelse og variation i raffineret leg…..præcis som i Utzons markante arkitektur i gallerigangen. Man fornemmede, at de fem viste strukturer kun var fem ud af uendeligt mange mulige konstruktioner. Alle fem konstruktioner havde klare referencer til velkendte typologier som borde, bænke og reoler, men "Keramiske Strukturer" er ikke møbler i gængs forstand; dertil er de for bevidst tvetydige og åbne.
http://mbadv.dk/

TIL STEDEt/"Modelleret, glaseret stentøj" af Marianne Nielsen

Skalaspringet var spændt til bristepunktet i keramiker Marianne Nielsens udstilling "Modelleret, glaseret stentøj". Man kunne næsten overse de seks små vilde keramikblomster, Marianne Nielsen havde installeret direkte på gulvet i gallerigangen, som var de vokset op af fugerne. Der var gang i kontrasterne. Blomsterne var feminine i stereotyp forstand: skrøbelige, spinkle, forfinede i kontrast til arkitekturen, som i denne udstilling virkede mere rå, stringent og rationel end ellers. Og så var blomsterne så rigt detaljerede, at man nærmest blev suget ind i en lilleputverden af mærkelige former og farver, og når man ”vendte tilbage” til rummet, var ens blik på magisk vis forvandlet; rummets detaljer stod tydeligere frem og talte med blomsterne.
http://mariannenielsen.com/

TIL STEDEt/"NU og HER" af Gitte Jungersen

Hvor de tidligere tre udstillere på hver deres måde understregede gallerigangens langstrakthed og rytme ved at arbejde med en perlerække af objekter spredt ud i gangen, havde keramiker Gitte Jungersen valgt en anden strategi: At installere ét værk ("NU og HER") bestående af to mandshøje glasurflader med en lille sprække imellem sig omtrent midt i gangen. Man kunne stå længe foran objekterne og lade sig suge ind i ”stoffet” (ren glasur uden ler til at holde på formen), der på en gang var både dragende smukt og skræmmende. Tilblivelse og opløsning på samme tid. Men netop fordi gallerigangen er et langstrakt gennemgangsrum, er det lidt imod rummets egen logik at placere sig foran glasurfladerne, og det var også umuligt at komme på afstand af fladerne. Glasurfladerne og rummet spillede sammen på en måde, hvor rum og værk ydede hinanden modstand med det resultat, at man faktisk fik en stærk fornemmelse af både arkitekturen og keramikken.
http://gittejungersen.dk/

TIL STEDEt/"DAGENES SKUM - bibliotek for 1 bog" af Helle Vibeke Jensen og Wednesday Architecture

Illustrator Helle Vibeke Jensen har lavet 68 hæfter – et for hvert kapitel i Boris Vians surrealistiske roman fra 1947, DAGENES SKUM, som installationen i gallerigangen er inspireret af. Farver, former og figurer er hentet fra Vians fortælling, der handler om kærligheden til bøger, mennesker, mad og livet. Men Helle Vibeke Jensen har også blandet sit eget liv ind i værket og føjet nye lag til Vians i forvejen labyrintiske tekst, hvor velkendte fænomener og ting forskydes og forvrænges på poetisk vis. Wednesday Architecture (Lise Bjerre Schmidt og Sofie Trier Mørch) har designet en lille serie biblioteksmøbler til hæfterne. Gallerigangens arkitektur bliver sat i spil på en overraskende og ikke tidligere set måde: Det er som om Utzons markante arkitektur - lineariteten og bruddene med lineariteten, rytmen, modulet osv. – bliver ”litterær” og fortællende og ikke kun formel.
http://hebiinu.com/
https://www.wednesday-architecture.com/

TIL STEDEt/"FOLD" af BIT/Birgitte Munk og Iben West

Udgangspunktet for BIT/’s tekstile installation var 5 kasser med aflagte duge i diverse farver og mønstre. FOLD var resultatet af en arbejdsproces, som blandede det systematiske og logisk undersøgende med det intuitivt indfølende. Det tilfældige spiller generelt en stor rolle i BIT/s installationer – også i FOLD: Dugene var indsamlet i en af Kirkens Korshærs genbrugsbutikker, og BIT/ havde således ikke selv udvalgt deres materiale, men havde heller ikke ladet sig skræmme af grimme juledage og batikfarvede DIY-eksperimenter. Den endelige udformning af FOLD var desuden lavet i samarbejde med de gæster, der deltog i udstillingens åbning. I et stort styret ”fællesskub” blev dugene forsigtigt skubbet ud til siden i gallerigangen, hvor de i resten af udstillingsperioden kunne opleves som en mystisk tekstil ”pølse”, der spillede både med og mod arkitekturen.